HANDELSBETINGELSER
1 – Firma info

Kingowood.dk

Oksbøl Savværk ApS
Borrevej 31
6840 Oksbøl

CVR: 41 43 61 23

 

Lager:

Borrevej 31

6840 Oksbøl

Tlf: 22 54 08 08
Mail: mogens@kingowood.dk

Vi tager forbehold for tastefejl i tekst og pris.

2 – Om os

Kingowood. dk er fra 1. januar 2021 en del af Oksbøl Savværk ApS. Mogens Kingo er fortsat daglig leder af Kingowood ApS, han har været i trælastbranchen i mere end 30 år og heraf de sidste 13 år som selvstændig trælasthandler (Hornbæk Trælast A/S). I 2019 starter Kingowood.dk op som en online butik med fokus på hårdttræ og et sortiment i terrassebrædder, stolper, planker, plankeborde m.v.

Det er vores mål, at levere kvalitetsvarer fra FSC/PEFC skovbrug, være absolut konkurrencedygtige på prisen og levere til aftalt tid.

3 – Sådan køber du

Det er enkelt og ligetil at købe produkter på Kingowood.dk. Vælg de ønskede varer, læg dem i kurven og klik på kurven, hvorefter du kan beregne din fragt. Herefter indtaster du dine personlige oplysninger, vælger din betalingsform og betaler i det efterfølgende billede.

Har du problemer med at bestille varer eller spørgsmål; er du altid velkommen til at kontakte os:

Telefon:            22 54 08 08

Mail:                  mogens@kingowood.dk

Vi fremsender herefter en ordrebekræftelse med angivelse af forventet leveringstid.

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Priserne er uden fragt, som kan beregnes i shoppen.

Når du handler med Kingowood ApS indgås aftaler på dansk.

Når din ordre er afsendt, kan du til enhver en tid logge dig på og se status på ordren. Du kan også efter endt levering, logge på og se tidligere ordre.


3 – Betaling

Vi modtager både VISA/Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard samt Mobilepay. Alt betaling med kreditkort forgår over en sikker og krypteret betalingsgateway. Der tages ikke gebyr for betaling, hvis du bruger dansk eller europæisk udstedte kreditkort. Bemærk, at vi tager IKKE ”gammeldags” Dankort, d.v.s. Dankort uden VISA.

Kingowood.dk benytter en dansk godkendt indbetaling gateway leveret af Bambora via SSL krypteret godkendelse af kortoplysninger og beløb.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra vores lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

4 – Fragt og levering

Vi levere både med vores egen bil og med fragtfirmaet KHT, som er førende indenfor godstransport i Danmark. Fragtprisen kan du få beregnet, når du indtaster din ordre. Fragtprisen beregnes ud fra postnummer og mængde. Det er også muligt at afhente varer på vores lager i Oksbøl, i så fald, får du en bekræftelse på hvornår de kan hentes. Levering foretages ved vognkant, ud fra hvor tæt på chaufføren vurderer at kunne kører. Vi tilbyder ikke opbæring af varer.

VIGTIGT: Når du bestiller, bliver du bedt om at tage stilling til, om dine varer må sættes uden kvittering. Hvis du svare nej til det og ikke er hjemme på leveringstidspunktet (fremgår af ordrebekræftelsen), bliver dine varer taget med tilbage til logistikcenteret. Herefter koster en ny levering kr. 750,-, som skal betales før den foretages.

Vi levere kun p.t. i Danmark, til brofaste øer. Bor du på en ikke-brofast ø, er du velkommen til at kontakte os for en aftale om levering.

Dine varer er forsikret under transporten af os. Så skulle der ske det uheldige, at dine varer bliver beskadiget under transporten, skal du blot anfægte det ved modtagelsen og så finder vi en løsning.

5 – Fortrydelses- og ombytningsret

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på mail: mogens@kingowood.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Ønsker du at fortryde købet eller ombytte varen til en anden vare, betaler du selv for returfragten. Kingowood ApS betaler KUN returfragten efter aftale INDEN varen sendes retur og såfremt at varen er defekt eller der er en reklamation. Ved penge retur overfører vi beløbet til dig, så snart vi har modtaget returvaren og har behandlet den. Dette kan tage op til 7 hverdage.

Specielt fremstillede varer efter kundeønske, tages ikke retur.

5.a – Sådan fortryder du dit køb:

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på Kingowood.dk. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:

-Har modtaget din vare

-Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis

-Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af ordren uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Fortrydelse er ikke længere mulig i det øjeblik ordren er pakket på lastbilen og på vej ud til dig, uagtet at du ikke har modtaget ordren endnu.

5.b – Returnering:

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra afsendelse til tidspunktet for varens levering.

Ved returnering skal du vedlægge en kopi af din faktura.

Du vil blive skriftligt anvist, hvorhen varen skal leveres retur.

5.c – Varens stand, når du sender den retur

Varen skal være i samme stand, som da den blev modtaget. Det er tilladt at pakke den ud for at tage den i besigtigelse, men det er ikke tilladt at på nogen måde tage den i brug eller forandre den.

5.d – Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

6 – Reklamation

Når du handler på Kingowood.dk, som privatkunde, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Se punktet nedenfor, hvis du handler som erhvervskunde, ellers hvis din vare skal bruges i erhvervsregi.

Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er naturligvis et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

6.a – Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du henvender dig til os, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Du er også meget velkommen til at ringe og få råd og vejledning til dit køb på tlf. 22 54 08 08.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage.
Handler du som erhvervskunde, eller skal dine købte varer bruges i erhvervsregi, er følgende gældende:

Kingowood.dk yder 6 måneders reklamationsret på defekte dele i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Kingowood ApS indenfor rimelig tid. Varen vil efterfølgende blive repareret. Ombytning eller evt. kreditering sker kun efter aftale.

I forbindelse med reklamationssager afholder Kingowood.dk returneringsomkostninger i rimeligt omfang, og kun efter aftale inden at varen sendes retur. Du er selv ansvarlig for at varen pakkes forsvarligt ind til transport og for at skaffe en palle, hvis dette er nødvendigt. Viser det sig at en reklamation afvises, står køber selv for både returfragten og genfremsendelse af produktet.

Varer der er bestilt og bekræftet med en bestillingsbekræftelse i erhvervsmæssigt regi, kan ikke annulleres, refunderes eller ombyttes, med mindre andet er aftalt med Kingowood.dk.


6.b – Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Mogens Kingo på tlf: 22 54 08 08 eller på mail: mogens@kingowood.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet på www.forbrug.dk, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.


7 – moms

Priserne er inkl. 25% moms.

8 – Fortrolighed
Kingowood.dk videregiver ikke kundeinformation til 3. mand.

9 – Persondataloven

Når du køber varer hos Kingowood.dk, behandler vi en række almindelige personoplysninger vedrørende dig (navn, adresse, e-mail, telefonnummer etc.). I henhold til databeskyttelsesforordningen er vi forpligtet til at informere dig om følgende (Herunder er Kingowood.dk ”dataansvarlig”): Vi behandler, som nævnt, kun almindelige oplysninger om dig. Behandlingen sker dels i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, fordi behandlingen af oplysninger er nødvendigt for udførelsen af det førnævnte varekøb. Desuden sker behandlingen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til gennemførelsen af dit varekøb.

Kingowood.dk vil opbevare dine personoplysninger så længe, det er påkrævet som dokumentation til de offentlige instanser og lovkrav.

Vi gør dig opmærksom på, at du har følgende rettigheder efter databeskyttelsesforordningen i forhold til de personoplysninger, som Kingowood.dk behandler om dig:

-Retten til indsigt (ret til at se oplysninger om dig)
-Retten til at anmode om berigtigelse eller sletning (rettelse).
-Retten til at anmode om begrænsning af behandlingen og til at gøre indsigelse mod en denne behandling.
-Retten til indsigelse
-Retten til dataportabilitet (transmittere oplysninger).

Du kan læse mere om dine rettigheder og databeskyttelsesreglerne i Datatilsynets vejledning, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Du har mulighed for at indgive klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, hvis du mener, at Kingowood.dk ikke behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
10 – Copyright

Ophavsretten til teksterne og billederne på www.kingowood.dk tilhører Kingowood.dk ved Oksbøl Savværk ApS, og må ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Dvs. at det ikke er tilladt at bruge materialet til egen personlig fortjeneste eller gengive materialet som værende af egen oprindelse. En overskridelse af copyright-beskyttelsen vil medføre et sagsanlæg.